Det er en fejltagelse, der er skyld i, at en ældre herrer fra Peru aldrig mere behøver at snøre sine sko.
Den 86-årige mand blev i går indlagt til operation, da han havde en livsfarlig infektion i sin ene fod. Foden skulle amputeres.
Men da operationen var overstået så de forfærdede pårørende, at lægerne havde taget den forkerte fod. Derfor måtte han straks hasteopereres for også at få den anden fod af. Det skriver AP.
Sundhedsminister Oscar Ugarte bekræfter fejlen.
"Det skal helt sikkert straffes. Det er en kedelig situation, og vi har bedt om en undersøgelse," siger han.
Lægerne i sagen er nu suspenderet, mens sagen undersøges. Samtidig forbereder familien et sagsanlæg mod hospitalet.