Det er ikke til at se på den spraglede popsangerinde Lady Gaga, at hun har familie-drømme.
Men under den kunstneriske makeup og de vanvittige kjoler gemmer sig et familiemenneske.
"Jeg vil gerne have en mand, som elsker og støtter mig, ligesom alle andre gerne vil. Jeg er en meget følsom person, og familie er utrolig vigtig for mig," siger Lady Gaga ifølge FemaleFirst.
Det siges, at den dramatiske sangerinde, som i øjeblikket er på turne i Storbritannien, har et godt øje til sin stylist, Matthew Williams, som hun tidligere har været kæreste med.
"Matthew og Gaga har datet i flere måneder. De var sammen on and off i mere end et år, men brød med hinanden på grund af deres professionelle samarbejde," lyder det fra en kilde.
Men trods ønskerne om en familie meddeler Gaga, at hun stadig vil fokusere på sin karriere.