Nu bliver dronningen af mærkelige kostumer, sangerinden Lady Gaga, sagsøgt for at tage indsamlede velgørenhedsmidler i egen lomme. Det skriver The Sun.
Stefani Germanotta alias Lady Gaga har været frontfigur for salget af armbånd, der skulle indsamle midler til ofrene i Japan efter det store jordskælv i marts. Men nu falder beskyldningerne fra det amerikanske advokatfirma 1-800-LAW mod kødkjolesangeren.
De hårde anklager går på, at hun beholdt en del af fortjenesten selv. Og det er ikke småpenge de sagsøger hende for - hele tre millioner pund, eller 25 millioner kroner.
"Jeg sagsøger ganske enkelt Lady Gaga for at stille hende til ansvar og sikre, at de penge der er samlet ind, ikke havner hos hende, men hos ofrene, siger Ari Kresh fra 1-800.LAW til den engelske avis.
Man skulle ellers ikke mene, at Gaga har brug for de penge, da hun er en af de mest indtjenende kunstnere.
Hun har endnu ikke været ude at reagere på anklagerne mod hende.
Kilde: The Sun