Bare få uger efter sangerinden Lady Gaga har indgået en eksklusiv samarbejdsaftale med den amerikanske detailgigant Target, bryder en gal og skuffet Gaga kontrakten.
Popstjernen er oppe i der røde felt over, at Target løber fra en aftale om at øge sine økonomiske bidrag til bøsser, lesbiske, bi- og transseksuelle.
Sangerinden skulle ellers i følge kontrakten levere en specialudgave af singlen "Born This Way", men de planer er nu droppet.
Efter at have tygget endnu engang på verdensstjernens andet krav i aftalen - at Target også skulle indstille støtten til reaktionære politikere og organisationer, der modarbejder homoseksuelle - sprang ledelsen nemlig fra alle løfter.
Og det får Gaga til helt at vende kæden ryggen.
"Lady Gaga og Target nåede frem til en fælles beslutning om at afslutte deres samarbejde", siger en talsmand diplomatisk til Metroweekly.
Kilde: Metroweekly