Liberal Alliance trækker på skuldrene, når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) konstaterer, at det ikke er muligt at samle 90 mandater til topskattelettelser.
Det fortæller partiets politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll.
- Den udmelding ændrer ikke noget for os. Det er lidt det samme, som når jeg kigger ud af mit vindue lige nu. Der er lammeskyer, men det betyder ikke, at solen ikke skinner i morgen.
Samtidig siger DF-formand Kristian Thulesen Dahl, at de under ingen omstændigheder vil gå med til topskattelettelser.
Men den køber Simon Emil Ammitzbøll ikke.
- Kristian Thulesen Dahl siger, at det er ultimativt, at der ikke bliver rørt ved topskatten. Men vi tror, at han og DF kommer til at besinde sig, for jeg tror ikke, de har lyst til at sende magten over i armene på Mette Frederiksen og Socialdemokraterne, siger han.
Lars Løkke Rasmussen håber, at de blå partier vil være parate til at indgå konstruktive forhandlinger uden ultimative krav.
- Vi er i hvert fald parate til konstruktive forhandlinger. Vi har givet udtryk for vores klare linjer, men vi har også sagt, at vi er meget pragmatiske i forhold til de andre partiers mærkesager.
Men det lyder jo ellers som et ultimativt krav, I kommer med?
- Det her ændrer ikke noget i forhold til i går (fredag, red.).
Så I er ikke parate til at lytte til Løkkes opfordring?
- Vi har i sin tid gjort Lars Løkke til statsminister på baggrund af det regeringsgrundlag, der er blevet præsenteret, og vi går selvfølgelig ud fra, at han arbejder for at få det opfyldt.
- Jeg hører Dansk Folkepartis udmelding som et ultimativt krav om, at der ikke må komme topskattelettelser på fem procentpoint.
Så fordi, at DF kommer med ultimative krav, så må I også det?
- Nej, vi kommer til forhandlingerne konstruktive, glade og velforberedte. Og vi glæder os til drøftelser med vores borgerlige samarbejdspartnere, som vi går ud fra vil lave en god aftale. Det vil vi arbejde for, siger han
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.