- Topskat er som fatter, der går til marked og bytter en ko til rådne æbler. Det er en dårlig forretning for Danmark.

Sådan lyder det fra Liberal Alliances finansordfører Ole Birk Olesen. Under tirsdagens debat om finansloven i folketingssalen kommer han med et indædt forsvar for LA's ønske om at gøre op med topskatten:

- Man kan ikke finde anerkendte økonomer fra Københavns Universitet, fra Aarhus Universitet, fra vismandsinstitutionen, fra Finansministeriet eller fra Skatteministeriet, som siger, at der er nul effekt af at lette topskatten.

- Det laveste bud er, at 50 procent af topskattelettelsen kommer i statskassen alligevel fra bedre økonomi i samfundet.

Læs også:

Løhde fortryder: Trækker lockout-varsel tilbage

Meningsmåling på meningsmåling viser dog, at det kun er omkring 10 procent af danskerne, som ønsker topskatten sænket. Det svarer nogenlunde til antallet af danskere, der betaler topskat.

Alligevel har LA gjort det til en rød linje i 2025-forhandlingerne, at topskatten sækkens med 5,0 procentpoint for alle topskatteydere. Ellers vil partiet vælte regeringen.

- Hvis man opkræver to kroner i topskat i Danmark, så fører det i henhold til Finansministeriets forsigtige modeller kun til, at der kommer en krone mere i statskassen, siger Ole Birk Olesen.

- Det skyldes, at der går økonomisk aktivitet tabt, som statskassen ville have fået indtægt af, hvis man ikke havde topskatten.

Læs også:

Ny måling: Vælger-tæsk til LA - kæmpe S-succes

I sit forsvar for partiets ultimative krav fremhæver Ole Birk Olesen, at vismændene tidligere har slået fast, at for hver gang der opkræves to kroner i topskat, "udløser det et rundt nul i statskassen."

Han afviser på den baggrund, at der er usikkerhed om, hvorvidt lavere topskat vil være gavnligt:

- Der er ikke usikkerhed om, at det vil gavne samfundsøkonomien, hvis vi letter topskatten. Den eneste usikkerhed er, hvor meget det vil gavne.

Ordføreren runder af med at henvise til effekten af at lette registreringsafgiften på biler, som LA fik trumfet igennem i sidste års finanslov.

Registreringsafgiften stod til at give 19 milliarder kroner i statskassen i 2016, hvis den forblev uændret. Men nu forventer regeringen at få 20,1 milliarder kroner i statskassen i år. Det sker, selv om afgiften blev sænket:

- Altså en milliard kroner mere i statskassen, end man gættede på, før vi sænkede afgiften. Det er et eksempel på dynamiske effekter, der virker, siger Ole Birk Olesen.

Læs også:

Tidligere TV-vært: Løkke, Hjort og Jensen er ansvarlige for tabet af 80 milliarder kroner