Løgismose tilbagekalder to partier af Løgismose Kyllingen på grund af for høje indhold af campylobacter bakterier, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Kyllingen er solgt i Netto øst for Storebælt og i Føtex Food.
I pressemeddelelsen skriver Fødevarestyrelsen, at hvis kødet ikke gennemsteges, eller der sker krydsforurening til spiseklare fødevarer under tilberedningen, kan der opstå infektion med campylobacter. Symptomerne er bl.a. diarré, kvalme, mavesmerter, feber og opkast
Kyllingerne har overskredet sidste anvendelsesdato, og eventuelt nedfrosne kyllinger bør kasseres.