Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Pressemeddelelse fra Engineer the future
Igen i år oplever ingeniøruddannelserne en lille stigning i ansøgertallet. Dette års opgørelse over kvote 2-ansøgninger til de videregående uddannelser viser, at der sammenlignet med 2018 er sket en stigning på 9 procent for antallet af kvote 2-ansøgere til diplomingeniøruddannelserne, mens lidt færre end sidste år har søgt mod civilingeniøruddannelserne. Samlet set holder ansøgertallet dog niveau og giver en pæn fremgang.
Formand for Ingeniørforeningen IDA og Engineer the Future, Thomas Damkjær Petersen, ser med glæde på årets ansøgertal for kvote 2.
"Det er en meget positiv tendens, at flere unge søger mod ingeniørstudierne via kvote 2. Den seneste undersøgelse fra Engineer the Future viser, at der allerede i 2025 kommer til at mangle 10.000 kandidater inden for teknologi, naturvidenskab og IT. De danske ingeniørvirksomheder har hårdt brug for flere unge med tekniske og naturvidenskabelige kompetencer på CV'et. Derfor håber jeg også, at den aktuelle interesse for ingeniørstudierne kommer til udtryk i årets samlede optag på ingeniøruddannelserne," udtaler han.
SNC-Lavalin
Atkins: Behov for øget fokus på ingeniøruddannelserne
Hos SNC-Lavalin Atkins, der er en af Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder, glæder man sig over, at stadig flere unge søger mod ingeniørstudierne. Det fortæller Eva Rindom, administrerende direktør for SNC-Lavalin Atkins i Danmark.
"Det er afgørende for os som virksomhed, at flere dygtige unge mennesker specialiserer sig inden for teknologi og naturvidenskab. Derfor er vi også meget begejstrede over den stigende interesse for ingeniørfaget," fortæller hun.
Samtidig ser Eva Rindom med bekymring på fremtidens ingeniørmangel og påpeger, at der er behov for en målrettet indsats for at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft inden for teknologiske område.
"Der er ingen tvivl om, at det i fremtiden bliver en udfordring at skaffe de specialister, vi har behov for. Derfor er det nødvendigt allerede i dag at sætte fokus på, hvor sjovt og spændende det faktisk er at arbejde som ingeniør. Hos SNC-Lavalin Atkins er vi en af landets førende inden for infrastrukturrådgivning - og skal vores rejse fortsætte, er det nødvendigt, at flere unge får øjnene op for ingeniørverdenens mange muligheder," udtaler hun.
Kontakt:
Thomas Damkjær Petersen, formand Engineer the Future og IDA, tlf. 21 70 87 84
Rikke Kofoed Hansen, kommunikationskonsulent SNC-Lavalin Atkins, tlf. 23 95 48 77
Sara Rosendal, presseansvarlig Engineer the Future, tlf. 23 37 34 94
Ulrik Frandsen, presserådgiver IDA, tlf. 23 65 09 69
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kvote-2-flere-soger-mod-ingenioruddannelserne?releaseId=13570331
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.