Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
I anledning af 100 året for kvindernes stemmeret i Danmark vil pigefestivalen gøre deltagelse og ligestilling levende og nærværende for etniske danske piger og minoritetspiger i alderen 13-18 år.
Til støtte for afholdelse af festivalen har Roskilde Festival Foreningen i dag givet tilsagn om finansiering på 175.000 kroner.
Målet for pigefestivalen er at styrke pigernes selvbestemmelse. Gennem en kombination af hverdagsnære, kulturelle og vidensbaserede aktiviteter trækker festivalen ligestilling frem som en relevant udfordring i unge pigers egen virkelighed. Via debatter og workshops får de unge ordet og bringer deres holdninger i spil. Samtidig vil levende musik have en central plads på festivalen.
Festivalen er et samarbejde mellem KVINFO, Danmarks videns- og udviklingscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed, og PigeLiv - et frivilligt netværk af unge piger og kvinder med forskellig etnisk baggrund. PigeLiv har arrangeret pigefestival flere gange i Aarhus. KVINFO har via mentorprogrammet "Min egen vej" i forvejen kendskab og kontakt med målgruppen.
Festivalen afholdes i august måned i Kulturhuset Prismen på Amager.
Kontakt person: Suzanne Moll 50763359
Mail: Suzanne.moll@kvinfo.dk
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.