En velsiddende barm kan andet end at vende mandehoveder. En bh, der både løfter barmen op og runder attributterne af, kan meget vel have reddet en 57-årig kvindes liv.
Bøjlen i kvindens bh stoppede en kugle fra at perforere kvinden. Havde skuddet ramt få millimeter ved siden af, havde kvinden risikeret at miste livet.
Den amerikansk kvinde havde fra sit vindue set en bande røve nabohuset, og da et af bandemedlemmerne så hende i vinduet affyrede han et skud i retning af kvinden.
Kuglen gik direkte gennem vinduet og ramte kvinden under det ene bryst. Et dødeligt skud, hvis ikke det havde været for kvindens bøjle-bh.
Kvinden blev bragt til hospitalet, hvor læger kunne konstatere, at bh'en med stor sandsynlighed har reddet kvindens liv.
"Der er ingen tvivl om, at bøjlen i bh'en har sænket kuglens fart," forklarer Eren Stephens Bell fra det lokale politi til Detroit News. Og han fortsætter:
"Vi kunne godt bruge nogle skudsikreveste, der er lavet af det materiale. Det er en stærk bøjle".