Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Konflikter, militarisering, opblomstring af fundamentalistiske ekstremistgrupper som IS og økonomisk krise har ramt kvinder og piger i den arabiske verden uforholdsmæssigt hårdt.
Især i lande som Syrien, Egypten, Libyen og Yemen har det seneste år både budt på en alarmerende stigning i alle former for vold mod kvinder og en underminering af de rettigheder, som kvinderne har opnået efter årtiers politisk arbejde. Trafficking, slaveri, seksuel chikane og vold i det offentlige rum, voldtægt og endog mord har aldrig været så udbredt. Samtidig er kræfter, der tager afstand fra eller forbehold for de internationale menneskerettigheder, blevet styrket.
Lina Abou Habib er direktør for den feministiske organisation CRTDA i Libanon, og vil på mødet give et opdateret billede af situationen, og diskutere hvilke lokale og internationale strategier, kvinder kan bruge til at sikre og udbygge de opnåede rettigheder i regionen. Her er den årlige samling i FN's kvindekommission, CSW, i marts en vigtig international platform, og arrangementet danner oplæg til kvindekommissionsmødet, hvor KVINFO deltager i den officielle danske delegation.
Arrangementet er gratis og åbent for alle
Christians Brygge 3
1219 København K.
Kontaktperson: Niels Bak Henriksen
Mail Niels.Bak.Henriksen@kvinfo.dk
Telefon: 50763382
www.kvinfo.dk
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.