I en klumme på politiken.dk skriver den engelske klummeskribent Lucy Kellaway, at kvinder bør smalltalke mere på jobbet. Det gør mændende nemlig, og det bringer dem tilsyneladende til tops på arbejdspladsen.
Idéen til klummen opstod, da en af Lucy Kellaways veninder fortalte hende, at chefen havde bedt hende om at smalltalke mere. Den reprimande undrede veninden sig over, idet der ikke var en finger at sætte på det arbejde, hun udførte.
Smalltalk får dig til tops
Den manglende smalltalk på jobbet kan tilsyneladende stå i vejen for kvindernes vej til toppen. Det mener Inga Beale, som er topchef for forsikringsselskabet Lloyd's of London. Men den udmelding overraskede Lucy Kellaway, der derfor satte sig for at undersøge, om det virkelig var sandt, at kvinderne ikke smalltalkede på jobbet.
Lucy Kellaway har derfor besøgt en række kontorlandskaber. Og ganske rigtigt var der ikke mange kvinder, der smalltalkede om for eksempel fodboldkampe og gode opskrifter.
Vil hjem til tiden
Grunden til, at kvinderne ikke smalltalker, tror klummeskribenten, kan skyldes, at kvinderne har fokus på at udføre jobbet til tiden, så de kan komme hjem og hente børn.
Men den prioritering er forkert, hvis man vil til tops. Når man ikke snakker, bryder folk sig nemlig ikke særligt om en.
Klummeskribentens veninde er nu begyndt at sætte tid af til at smalltalke. Og måske bør andre kvinder gøre det samme.
Læs hele klummen her.