De danske kvinder forlyster sig med sexlegetøj som aldrig før.
42 procent af kvinder mellem 15 og 65 gør brug af vibratorer, dildoer og andet sexlegetøj, skriver metroXpress.
Undersøgelsen fra analyseinstituttet YouGov Zapera omfatter godt 2.000 kvinder.
Særligt kvinder i aldersgruppen 25-29 år er godt repræsenteret. 62 procent af dem benytter sexlegetøj.
Eksperter vurderer, at nettets muligheder for diskret køb har hjulpet på legetøjets udbredelse.
"Nettet gjorde det enkelt og diskret. Samtidig fik producenterne øjnene op for, at kvinder ikke vil have kæmpe plastik-penisattrapper med blodårer, men smukt designet sexlegetøj i et lækkert materiale," siger hun og tilføjer, at det siden 90'erne har været et marked i konstant vækst og fortsat vil vokse.
Også tv-serien Sex and The City gjorde det mondænt, mener sexolog Joan Ørting.
"For pigerne i serien er det helt normalt, og de taler åbent om deres vibrator. De gjorde det stuerent," siger hun til avisen.