Teleselskabet TDC har fået foretaget en Gallup-undersøgelse, der viser, at hvor 18 procent af de mandlige ansatte i Danmark får betalt telefon af deres arbejdsplads, så er det kun seks procent af de kvindelige ansatte, som har samme aftale.
Ifølge TDC kan der være to forklaringer på den relativt store forskel mellem medarbejderabonnementer, skriver flere medier.
For det første mener Marianne Dahl Steensen, vicedirektør i TDC Business Nordic, at tallene viser, at danske kvinder sakker bagud i forhold til ligestilling.
For det andet udtaler en repræsentant for teleselskabet, at det typisk er arbejdsgivertelefoner i specialiserede stillinger. Og at langt flere mænd end kvinder er i specialiserede stillinger.
Uanset hvad årsagen til forskellen mellem kønnene i de betalte telefonregninger er, så påpeger teleselskabet, at betalte mobiltelefoner bliver en stadig stigende del af danske medarbejderes individuelle lønforhandlinger.