Hos kvinder i præstekjole er der både plads til Buddha, Muhammed, yin og yang og nærdødsoplevelser.

De bekender godt nok sig selv som kristne, men forsvarer samtidig, at der sagtens kan være andre sandheder end kristendommen. viser ny undersøgelse blandt præster i folkekirken.

»Kvindelige præster er åbne for alt muligt. Både islam og tro på reinkarnation. Mænd vil derimod missionere og have orden i det religiøse kaos. De synes, det er noget bøvl med al den mangfoldighed,« siger Steen Marquard Rasmussen, som har spurgt en fjerdedel af alle danske præster om deres holdninger til andre religioner.

Hylder mangfoldighed

Sognepræst på Nørrebro Anne Braad er en af dem, som hylder mangfoldigheden. Hun har for eksempel givet den muslimske imam Fatih Alev mulighed for at svare på spørgsmål i sin kirke. Hun er ikke selv tiltrukket af nyreligiøsitet, men hun lukker gerne forskellige slags spirituelle mennesker ind i kirken, og mener at folkekirken bør være et åbent rum for alle religioner.

»Personligt er jeg kristen, men jeg ved ikke, om det er den bedste religion i verden. Kristendommen er bedst for mig, for det er jeg vokset op med. Andre kan have det anderledes, og det kan være lige så godt,« siger hun.

Klassisk præst

Undersøgelsen deler præster ind i tre grupper. Den klassiske præst, som er interesseret i interne kirkelige debatter. Den kæmpende præst, som slås med andre religioner om, hvem der er bedst, og den dialog-orienterede præst, som ofte er en kvinde, der tror på, at samtale er bedre end traditionel mission.

Den københavnske domprovst Anders Gadegaard vil ikke puttes i en af kasserne, men han vedkender sig klare grænser mellem kristendom og andre religioner.

»Alt er ikke lige fedt, og vi må som kristne holde fast ved, at vi kender sandheden om livet fra Jesus af Nazaret,« siger han.