To kvinder fra Climate Justice Action skal ind og ruske tremmer for at opfordre til vold mod politiet under en demonstration ved det store COP15 klimatopmøde i København i 2009. Det skriver Berlingske.
Østre Landsret har dermed skærpet den oprindelige dom mod de to kvinder fra Københavns Byret, hvor dommen på de fire måneder var gjort betinget.
Under COP15 var verdens topledere samlet for at finde en indgå en fælles klimaaftale. Det afstedkom massive demonstrationer i København.
Grunden til dommen er, at de to kvinder under en af demonstrationerne skal have stået på en højtalervogn og råbt, at demonstranterne skulle skubbe sig igennem en politiafspærring.
Flokken fulgte opfordringen og maste mod de politibetjentene, der stod ved afspærringen. Flere af betjentene skal ved menneskemængdens masen have haft svært ved at få luft.
Demonstrationen, hvor de to kvinder blev anholdt fandt sted den 16. december 2009.