Den tidligere professionelle bryder Juana Barraza har et alvorligt moderkompleks.
Hun har forklaret, at det var uforløst had mod moderen, der fik hende til at dræbe op mod 40 ældre kvinder. Nu er hun netop idømt 759 års fængsel for mordene, skriver BBC.
Drabene startede i Mexico City i slutningen af 1990 erne.
Politiet havde længe mistanke om, at det var en transvestit eller en mand klædt ud som dame, der stod bag mordene og endevendte i flere år det mexicanske transvistitmiljø. Mange vidner havde nemlig set en usædvanlig bredskuldret og kraftig bygget kvinde i nærheden af gerningsstederne.
Det var dog ikke en transvestit, men Juana Barraza, der efter hendes karriere som professionel bryder er meget muskuløs og bredskuldret. Hendes professionelle brydernavn var The Silent Lady.
I 2006 blev hun dog pågrebet, efter hun blev set forlade et offers hus. Hun havde natop kvalt den ældre dame med et stetoskop.
Hun udgav sig for at være social arbejder, for at skaffe sig adgang til ofrenes hjem. Da politiet pågreb hende, havde falske papirer og ID kort på sig, så hun kunne narre de ældre damer til at tro, at hun kom fra regeringens velfærdsprogram.
Juana Barraza har chance for at blive prøveløsladt om 50 år, men da hun selv er 50 år gammel i dag, er det næppe sandsynligt, at hun nogensinde kommer på fri fod igen.