Pauline Nyiramasuhuko får den tvivlsomme ære af at være en af de første kvinder, som bliver dømt for folkemord.
Det skete tidligere i dag, da den forhenværende minister for familie- og kvindeanliggender i Rwanda fik en livstiddom for at have givet ordre til folkemord og voldtægt på op imod 800.000 mennesker - navnlig tutsier.
Forbrydelserne fandt sted under den blodige borgerkrig i det afrikanske land tilbage i 1994.
Ifølge den FN-støttede krigsforbryderdomstol i Rwanda er Nyiramasuhuko erkendt skyldig i at stå bag "omfattende og systematiske overgreb mod civile af politiske, etniske og racistiske grunde", som det lyder i domsafsigelsen.
Den tidligere minister blev anholdt i 1997 i Kenyas hovedstad Nairobi og ført til FN-domstol i Tanzania for at afvente retssag.
Kilde: CNN