Den kvindelige britiske læge Karen Woo er blandt de mindst ti mennesker, som Taleban-krigere har myrdet i den nordlige del af Afghanistan.
Gruppen befandt sig i landet for at arbejde for en lille kristne nødhjælpsorganisation ved navn International Assistance Mission (IAM).
En talsmand mand fra Taleban udtaler, at de ud over den kvindelige læge har dræbt seks amerikanere og en tysker i den blodige aktion, fordi gruppen medbragte Bibler og var i landet for at missionere kristendommen.
Det kan dog ikke udlukkes, skriver Guardians hjemmeside, at Taleban tager ære for drabene, selvom de intet har med dem at gøre.
IAM afviser, at gruppen missionere. Den var derimod i landet for at assistere afghanere med helt basal lægehjælp i den afsidesliggende provins Nuristan.
Gruppen blev angrebet fuldstændigt forsvarsløse, da de befandt sig i en skovområde i den nordøstlige provins Badakhshan, understreger organisationen.