Kvindelig kajakroer savnes ved Samsø

Ingen har set spor af kvindelig kajakroer, som søndag aften roede ud fra campingplads på Samsø.

Helikoptere fra flyvevåbnet og flere både leder søndag aften efter en kvindelig kajakroer ved Samsø. Det oplyser Søværnets Operative Kommando, SOK, til Ritzau.

- Hun er blevet set sejle ud fra en campingplads på den nordlige del af øen, og hun er ikke kommet tilbage, fortæller den vagthavende officer hos SOK.

Kvinden forlod Klitgaard Camping, der ligger på den nordøstlige del af kattegatøen omkring klokken kvart i ni søndag aften.

- Vi har to helikoptere ude for at lede efter hende og skibe fra redningsstationerne i Grenaa og på Samsø, fortæller den vagthavende officer.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.