Den kvinde, der torsdag blev ramt af en lastvogn i Roskilde, er fredag afgået ved døden.
Kvinden blev 52 år, skriver ekstrabladet.dk.
Hun kom trækkende med sin cykel ad Dommervænget, da en lastbil bakkede ind i en indkørsel og ramte hende.
Den 52-årige kom ind under baghjulene og pådrog sig alvorlige kvæstelser.
Chaufføren måtte til behandling for chok efter ulykken, skriver ekstrabladet.dk.
/ritzau/