Ritzau
Opdateret kl. 17:18
En kvinde er torsdag blevet alvorligt kvæstet, da hun i sin bil kom over i den modsatte kørebane og kørte frontalt ind i en modkørende bil. Kort efter blev hun også ramt af en anden bil.
Ulykken skete klokken godt og vel 12.20 lige nord for Ans, der ligger på rute 26 mellem Aarhus og Viborg, oplyser vagtchef Henrik Nielsen, Midt- og Vestjyllands Politi.
Kvinden er blevet kørt til Aarhus Universitetshospital, men skulle være uden for livsfare. Føreren af en af de andre biler er blevet kørt til tjek på en skadestue.
Der er endnu ikke oplysninger om årsagen, til at kvinden mistede kontrollen over sin bil, men en bilinspektør blev tilkaldt til ulykkesstedet for at undersøge de nærmere omstændigheder.
På grund af ulykken var rute 26 i en periode spærret ved Ans, mens der blev ryddet op.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.