Kvindernes Internationale Kampdag blev i går markeret med demonstrationer over hele verden. I år var temaet for dagen vold og diskrimination mod kvinder, og utallige steder gik kvinder på gaden for at kæmpe for ligestilling.
Flere steder blev dagen også brugt som anledning til protest mod national politik. Blandt andet i Filippinerne, hvor kvinder samtidig protesterede mod regeringens nye terrorlov.
Også i Irans hovedstad, Teheran, demonstrerede kvinder for at fejre kampdagen, men det blev hurtigt stoppet af myndighederne.
»Politiet angreb en flok på 700 kvinderettighedsforkæmpere og slog dem med stave. Helvigvis blev ingen kvæstet eller arresteret,« siger en unavngiven aktivist i Teheran til Reuters.