En 22-årig mand har angiveligt holdt i weekenden sin et år yngre ekskæreste fanget i en lejlighed i Ringsted, hvor han flere gange voldtog hende. Det skriver TV2.dk.
Overfaldet begyndte natten til lørdag på Strøget i København, hvorfra kvinden skulle være blevet bortført af ekskæresten, som måske fik hjælp fra andre til overfaldet. Herfra blev hun kørt til en lejlighed i Sjællandsgade i Ringsted.
Ifølge politiets sigtelse, voldtog ekskæresten kvinden tre gange i løbet af søndagen.
Københavns Politi efterforsker sagen, fordi bortførelsen fandt sted i København. Men politiet havde ikke beviser nok til at få den 22-årige mand varetægtsfængslet efter det lukkede grundlovsforhør. Manden, som nægter sig skyldig i frihedsberøvelse og voldtægt, er derfor nu på fri fod. Ifølge vicepolitikommissær Laila Høegh fra Københavns Politis Station City er manden dog fortsat sigtet i sagen.