Umiddelbart virker det ikke som det mest gennemtænkte hævnforsøg at hælde syre på sit eget ansigt.
Men det var, hvad en 35-årig kvinde gjorde, for at kunne anmelde sin ekskæreste for overfald.
Kvinden havde over en femårig periode chikaneret eks-kæresten med flere falske anmeldelser om forskellige voldstilfælde. Og det selvudførte syreangreb var den sidste i rækken.
Forsøget på at trække ekskæresten ned var langt fra vellykket. Da kvinden anmeldte overgrebet, var han nemlig på tur i Prag og kunne på ingen måde have stået bag at have vansiret kvindens ansigt.
Den hævngerrige kvinde bor i Helsingborg, og det var på skadestuen her, hun mødte op med sine skader. Man blev her nødt til at overføre hende til brandsårsafdelingen for at få repareret de uhyggelige skader i ansigtet, skriver lokalavisen.dk.
Kvinden er nu tiltalt for falske anklager, mens ekskæresten er pure frifundet for alle hendes beskyldninger.
Kilde: lokalvisen.dk