En indbrudstyv sneg sig forleden ind i et hus i Malaysia midt om natten, hvorefter han tog tøjet af og lagde sig i sengen hos en 36-årig kvinde.
Da kvinden vågnede om morgenen opdagede hun til sin store forskrækkelse, at den nøgne mand ikke var hendes mand.
Han var nemlig faldet i søvn på sofaen aftenen forinden. Den nøgne mand i sengen viste sig i stedet at være en indbrudstyv.
Det skriver Reuters.
Kvinden opdagede, at det var en fremmed mand, da hun ikke kunne genkende hans stemme.
Da hun fandt sin mand sovende på sofaen i et andet rum, begyndte hun at skrige, og tyven flygtede ud af vinduet med tyvekosterne.