Hvis Rødovre Mighty Bulls sidste kamp i grundserien er uden betydning, så debuterer Michelle Karvinen som første kvinde nogensinde i dansk herre-hockey.
"Fedt. Det bliver sjovt. Jeg håber, tingene falder på plads," siger hun til Sporten.dk i OL-byen Vancouver efter nattens bronzefest.
Sammen med det finske kvindelandshold vandt Michelle Karvinen bronze i en kamp, hvor hun var sit holds bedste spiller og kronede indsatsen med en scoring.
Selvom Michelle Karvinen spiller på den finske landshold er hun født og opvokset i Danmark. Hendes talent viste sig imidlertid så stort, at hun allerede som 14-årige fik den første henvendelse fra Finland.
Hendes bror Jannik har dog spillet 15 landskampe for Danmark.
Efter sommerferien flytter Michelle til Nordamerika, hvor universiteterne står i kø med tilbud om fuldt stipendium.