To kvinder blev fanget af overvågningskameraet i en bilvask i byen Bloomfield i Californien brugte en højtryksspuler mod den ene af kvindernes lille pige.
En ansat ved bilvasken hørte, hvordan kvinden først skændte på barnet, som hun ikke mente, opførte sig ordentligt. Da det ikke umiddelbart lykkedes hende at få barnet til at falde til ro, tog hun en højtryksspuler og tændte for vandet.
Ifølge den ansatte lod kvinden barnet forstå, at der først ville blive slukket for den hårde stråle, når hun havde lært at opføre sig ordentligt.
Politiet efterlyste efter at have set videoen kvinden på grund af frygt for yderligere mishandling af barnet.
Overvågningsvideoen afslører ikke nummeret på bilen, men efter at klippet er blevet vist på tv og YouTube, meldte kvinden sig forleden selv til politiet. Politiet vil ikke kommentere sagen yderligere, da der er tale om en børne-sag.