Mens jordboerne holdt weekend, gik den amerikanske astronaut Sunita Williams og hendes mandlige kollega Michael Lopez-Alegria i gang med en over syv timer lang nonstop arbejdsdag. Frit svævende i rummet udenfor den internationale rumstation.
Den kvindelige astronauts seneste rumfærd gør hende til den kvinde i verden, der har opholdt sig længst tid udenfor rumfartøjer. Weekendens rumfærd bragte hende op på i alt 22 timer og 27 minutter, skriver AP.
De to astronauters opgaver bestod blandt andet i at frakoble en forsyningsslange med flydende ammoniak fra et midlertidigt kølesystem til en permanent installation. Missionen indebar mindre udslip af det giftige stof, men astronauterne blev, så snart de var tilbage på rumstationen, testet for forurening. En test der viste negativ.
Sunita Williams er udsendt af det amerikanske rumagentur NASA. Næste gang hun skal arbejde frit svævende i rummet er torsdag.
Mændenes rekord for ophold frit i rummet indehaves af russeren Anatoly Soloyov, som har
tilbragt ikke mindre end 77 timer i rummet fordelt på 16 rumvandringer.
Den første rumvandring blev i 1965 udført af den sovjetiske astronaut Aleksei Leonov og varede blot 13 minutter.