leveret af Nyhedsbureauet Newspaq
Opdateret kl. 11:14
To mænd sparkede døren ind hos en 19-årig mand i Søborg natten til lørdag og tæskede ham med et bat og tramp i hovedet.
En halv time senere kom to nye voldsmænd forbi og gentog volden, som en 20-årig kvinde ifølge Københavns Vestegns Politi havde arrangeret og overværede.
- Overfaldet fandt sted omkring klokken et, og en halv time efter kommer kvinden tilbage med et nyt tæskehold. De slår ham og tramper ham i hovedet, ligesom han også får tæsk med et bat, siger vagtchef Kim Svenningsen til Ritzau.
Den grove vold ad to omgange fandt sted på Søborg Hovedgade i en lejlighed på 3. sal. Det 19-årige mandlige offer og den sigtede kvinde er naboer.
- En 19-årig mand bliver overfaldet af fire mænd ad to forskellige omgange, hvor de overfalder ham to ad gangen, angiveligt foranlediget af en 20-årig kvinde, som er mandens nabo, fortæller vagtchefen.
- Overfaldet skyldes uoverensstemmelser forinden, men vi har ikke fået det indkredset endnu, siger Kim Svenningsen.
Den 20-årige kvinde er anholdt og sigtet for at have anstiftet overfaldet, som politiet takserer til grov vold. De fire overfaldsmænd er endnu på fri fod.
- Vi har noget at gå efter i forhold til selve overfaldsmændene, men vi har ikke anholdt dem endnu, siger vagtchefen.
Politiet kræver den 20-årige kvinde varetægtsfængslet i et grundlovsforhør ved Retten i Glostrup lørdag.
Den 19-årige er indlagt på hospitalet til observation for hjernerystelse.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.