En kvinde på vej til Mexico, som ikke talte engelsk, sendte lørdag morgen sit fire uger gamle barnebarn igennem en røngtenscanner i den travle lufthavn i Los Angeles.
Lufthavnens sikkerhedsmedarbejdere opdagede uheldet, da babyen lå inde i scanneren og fik ham straks ud og sendt på hospitalet, hvor det blev konstateret, at han ikke var blevet udsat for farlig stråling.
Ifølge Reuters skyldes uheldet, at kvinden aldrig havde rejst før og ikke vidste, at spædbørn ikke skal scannes sammen med håndbagage før afrejse. Det er anden gang, at en sådan misforståelse er sket i lufthavnen i Los Angeles. Sidste gang var i 1988, hvor et spædbarn i barnestol også blev udsat for den samme sikkerhedskontrol.