Den lille ulvehundehvalp Jasper fik en morgen, som den ikke lige glemmer foreløbigt. Den løb glad rundt i sin ejers have i Queensland i Australien, da den fik øje på en slange inde i en busk.
Den ville lege med den, men pytonslangen ville hellere have et måltid, og på et splitsekund angreb den Japer og snoede sig rundt om hvalpens lille krop.
Hvis ikke hunden havde nået at pive og gø, havde dens ejer aldrig hørt, at noget var galt. Heldigvis var hun tæt på, og sammen med en anden kvinde for hun ud og slog slangen med en rulle gavepapir.
Det fik dog ikke den stærke slange til at slippe sit greb i Jasper, og da tiden var ved at rinde ud for hunden, tog den modige kvinde fat i slangen og svang den rundt, indtil den slap sit greb i vovsen og fløj ud på græsset.
Det forlyder, at Jasper er ved godt mod og har kun lidt et lille bid i venstre øre og fået trykket et par ribben.
Pytonslangen forsvandt ud af haven på jagt efter et knap så problemfyldt måltid. De store kvælerslanger er almindelige i Australien, men er som regel ikke farlige for mennesker, hvorimod mange husdyr bliver spist af de farlige reptiler hvert år.
Se videoen på husets overvågningskamera her:
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.