En 50-årig kvinde fra Faaborg fik sig en yderst kedelig start på julen.
På vej gennem et lyskryds kørte kvinden galt og endte med at køre frontalt ind i facaden på Faaborg Politistation, efter hun både havde ramt en trafiklysstander og et skilt. Uheldet skete lillejuleaften ved 23.30 tiden. Det skriver Fynes Stiftsstidende. Kvinden er efterfølgende blevet indlagt på Svendborg Sygehus til observation for hjernerystelse.
Der er også udtaget en spiritusprøve, fordi hun mistænkes for spirituskørsel.