Fordi en ukrainsk rugemor angiveligt har modtaget betaling, må en dansk kvinde ikke adoptere de tvillinger, som hun og hendes mand, børnenes biologiske far, ellers har fælles forældremyndighed over.
Sagen skal nu behandles ved Højesteret, efter at både Ankestyrelsen og to retsinstanser, har sagt nej til adoption.
Når sagen mandag behandles, skal den bedømmes af et dommerpanel bestående af syv højesteretsdommere på grund af dens principielle karakter. Normalt deltager der kun fem dommere ved sager i Højesteret.
Børnene blev for godt seks år siden født af en ukrainsk kvinde. Undfangelsen skete ved insemination, og efter fødslen flyttede børnene sammen med deres biologiske far i Danmark og hans kone, som betragter sig som børnenes mor.
Adoptionslovgivningen rummer mulighed for, at en ægtefælle kan adoptere sine stedbørn, så de juridisk set har de samme vilkår, som var de biologiske børn. Og det har kvinden ønsket.
Men nej. Den er de danske myndigheder ikke med på. Heller ikke selv om hensynet til børnene taler for, at hun skal have lov. Og det gør det. Det vurderede Østre Landsret i hvert fald, da den sidste år traf afgørelse i sagen.
Problemet er imidlertid, at andre regler forbyder, at børn optræder som handelsobjekter. Det gælder såvel fødte som ufødte børn. Ankestyrelse, by- og landsret har vurderet, at det er tilfældet i sagen.
Ægteparret har bedyret, at den ukrainske kvinde ikke har modtaget betaling for at være rugemor. Hun har fået et beløb på 200 euro om måneden, som har skullet dække udgifterne ved graviditeten - ikke andet.
Sådan et beløb er for så vidt i orden. Men der indgår også andre penge i sagen. Nemlig et beløb på 32.000 euro, som det danske par har betalt til en fertilitetsklinik i Ukraine.
Dommerne i landsretten anså det for at være usandsynligt, at rugemoren ikke havde fået del i det beløb. I afgørelsen lød det:
- Landsretten bemærker, at det har formodningen imod sig, at en kvinde, som ikke er nær ven af eller i familie med det par, der ønsker at indgå en aftale med hende om at virke som surrogatmor, er villig til at indgå en sådan aftale af altruistiske grunde uden at modtage andet vederlag end dækning af udgifter til medicin, graviditetstøj med videre.
Under et møde med Statsforvaltningen i 2015 skulle parret ifølge et mødereferat have fortalt, at rugemoren fik en del af beløbet med henblik på at købe en lejlighed.
Det har parret afvist at have forklaret, men landsretten har valgt at lade referatet vægte tungest.
Derfor mener landsretten, at parret har betalt for kvindens samtykke til adoption.
Dog er der endnu en juridisk hage. For efter ukrainsk lov er rugemoren slet ikke at betragte som mor i juridisk forstand. Og hun skal slet ikke give samtykke til adoptionen.
Men landsretten mener, at rugemorens samtykke til rugemorsarrangementet som sådan også indebærer et samtykke til adoption, og derfor giver retten afslag på at lade den danske kvinde adoptere tvillingerne.
/ritzau/