En litauisk kvinde har tre pumaunger og en hund i sin 3-værelses lejlighed.
Tre pumaer i en 3-værelses lejlighed. Det er ikke det gennemsnitlige kæledyr, men det er ikke desto mindre virkelighed for en kvinde i den litauiske by Klaipeda.
23-årige Rasa Veliute arbejdede frivilligt i den lokale zoo, hvor hun ikke mente, at de tre pumaunger blev passet nok på af deres mor.
Derfor tog hun de tre unger med hjem til sin hund i sin lejlighed.
"De spiser om morgenen, og så leger de. De har brug for at udforske området, og så skal de spise og have en lur. Efter luren leger vi igen, så de er travlt optaget," siger Veliute.
De tre pumaunger skal ifølge planen tilbage til zoologisk have til sommer.