En 47-årig kvinde er blevet fundet død i Odense. Fyns Politi bekræfter, der er tale om drab.
"Det er en kvinde på 47 år, der er fundet i går eftermiddag klokken 16 på sin bopæl, som er Bredagerløkken i Odense. Hun er blevet obduceret, og det viser sig, hun er blevet kvalt," siger Jack Liedecke fra Fyns Politi til Newspaq.
Politiet har endnu ikke kendskab til noget motiv eller nogen mistænkte personer. De mener, at kvinden selv lukkede drabsmanden ind i lejligheden.
Hvis man har set mistænkelige personer i området omkring Bredagerløkken og Niels Bohrs Allé i Odense mandag aften, opfordres man til at kontakte politiet og dele sin viden.
Fynes Politi kan kontaktes på 66141448 eller 114.