En kvinde er blevet fundet dræbt i Randers. Det er en 29-årig mor til tre børn, som er fundet død i en lejlighed i Fynsgade i Randers.
Den formodede gerningsmand er ifølge Østjyllands Politi anholdt. Det er kvindens 35-årige eksmand, som nu er sigtet for drab.
Det var en anmeldelse om husspektakler, som førte politiet til lejligheden. Ifølge Ekstra Bladet er kvinden blevet stukket med en kniv på vej ned ad køkkentrappen.