En kvinde er fundet død i en lejlighed på Østerbro. Politiet er i lejligheden nu, og vagthavende på Station Bellahøj oplyser til avisen.dk, at dødsfaldet bliver efterforsket som et muligt drab.
Politiet har allerede én person anholdt i sagen, men vil endnu ikke oplyse mere.
Fredag eftermiddag klokken 17.40 er der ifølge kriminalpolitiets centrale vagtleder stadig ikke nyt at berette:
- Vi arbejder på stedet og kan endnu ikke komme med oplysninger om, hvad der er sket, siger den vagthavende, der heller ikke ønsker at kommentere, om den anholdte person vil blive fremstillet i grundlovsforhør.
Avisen.dk følger sagen.