En meter lang Kongepython lå i kummen, da en kvinde fra Ikast skulle på toilet søndag aften.
Slangen var levende, og kvinden ringede straks til sin søn, skriver TV Midt-Vest.
Han fik fat i Midt- og Vestjyllands Politi, som ikke ville komme til undsætning i første omgang. De ville først lige se et billede af slangen.
Da politiet så billedet forsvandt tvivlen dog. Der måtte assistance ud til den ældre dame, så de hentede hjælp hos Aqua Park i Silkeborg. De hentede slangen uden problemer.
Kvinden bor på 1. sal, og det viser sig, at det er en beboer på 2. sal havde mistet slangen. Det er dog et mysterium, hvordan slangen er endt i toilettet.
Kilde: TV Midt-Vest