Kvinde faldt i søvn bag rattet: Kørte ind i parkede biler
Ingen kom til skade ved uheldet, oplyser Fyns Politi. Foto: Politiet
Kvinden faldt i søvn på rattet på sin vej gennem Rudkøbing.

Biler og hus fik skader, da en kvinde sidst på eftermiddagen søndag faldt i søvn bag rattet.

Kort før klokken 17.00 kørte kvinden gennem Rudkøbing, men da hun faldt i søvn bag rattet, trak hun bilen over i modsatte vejbane, hvor hun ramte to parkerede biler.

Det skriver Fyns Amts Avis.

- Idet hun rammer de her to parkerede biler, er der så en af dem, der bliver skubbet ind i et hus ved siden af, fortæller vagtchef ved Fyns Politi, Lars Fredensborg, til avisen.

Han oplyser desuden, at der ikke skete personskade ved uheldet.