Overvågningen af sikkerheden var ikke god nok på Go High-klatrebanen i trætoppene på Kragerup Gods, da en gæst faldt 16 meter ned. Derfor skal godset betale en bøde på 60.000 kroner, der skal betales som dagbøder.
Det er konklusionen fra Retten i Holbæk, hvor der fredag formiddag faldt dom i sagen om ulykken, der fandt sted den 7. november 2020.
Det skriver TV2 ØST.
Anklagemyndigheden havde på forhånd vurderet, at der manglede sikkerhedsmarkeringer på udstyret - og at der burde have været overvågning på ulykkesstedet, som var et sted, hvor gæsterne forud for et frit fald skulle koble sig på et andet sikkerhedssystem.
Helt konkret har Kragerup Gods været tiltalt for brug på straffeloven, politiloven og bekendtgørelsen om offentlige forlystelser, vurderede anklagemyndigheden forud for retssagen.
Det var Marie Louise Angelo Frederiksen, der kom ud for ulykken i november 2020. Hun blev alvorligt kvæstet ved ulykken.
Hun var sammen med en veninde taget ud for at prøve sig selv af i de populære klatrebaner. Ulykken skete, da hun skulle springe ud i et såkaldt frit fald fra 16 meters højde. Men i stedet for at bremse efter omkring fire meters frit fald, så greb udstyret ikke fast, og hun ramte i stedet jorden.
Ulykken har givet Marie Louise Angelo Frederiksen mén for livet. Hun har tidligere fortalt til TV2 ØST, at hun brækkede bækkenet, knuste højre fod, brækkede tre ribben, knuste brystbenet og brækkede fire lændehvirvler og korsben ved faldet.
Det er endnu uvist, om godset har planer om at anke dommen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.