En 50-årig kvinde mistede søndag aften livet, da hun blev påkørt af en personbil på Sperrestrupvej i Ølstykke.
- Vi har endnu ikke fuldt overblik over, hvad der er sket, men personbilen påkører fodgængeren, som bliver dræbt, siger vagtchefen ved Nordsjællands Politi, Michael Gaml.
Efter at have ramt fodgængeren kørte personbilen galt.
- Jeg kan endnu ikke sige, hvordan den forulykkede, men de tre personer i bilen kom kun lettere til skade, siger vagtchefen.
/ritzau/