En 31-årig kvinde blev tidligt i morges dræbt i en højresvingsulykke i sin bil i Nørre Søby efter at have mistet herredømmet over sin bil.
Kvinden kom kørende ad Albanivej mod Odense, da hun i et højresving mistede herredømmet over sin bil og kørte frontalt ind i en firehjulstrækker, skriver eb.dk.
Ulykken er muligvis forårsaget af for høj fart. Det oplyser vagtchefen hos Fyns Politi i Odense.
Kvinden blev svært kvæstet ved ulykken og døde senere.
Ingen kom til skade i firehjulstrækkeren.