Nogle går udelukkende i byen for at få opmærksomhed fra det modsatte køn, men for en kvinde blev den slags opmærksomhed al for meget denne weekend.
Hun var på diskotek lørdag nat, men festen endte langt fra som ønsket for kvinden. Hun har nemlig nu rejst en sag om blufærdighedskrænkelse, skriver jv.dk.
Billund Politi arbejder på sagen, der har fundet sted på diskoteket Tordenskjold i Borgergade i Grindsted.
Ifølge kvinden selv er hun blevet befølt og har fået "frække tilbud", mens hun har været på diskoteket.
Hændelsen, der førte til politianmeldelse, fandt sted klokken 01.05 om natten.
Politiet i Billund har allerede kig på nogle fyre, hvor den ene direkte mistænkes for at være den, der krænkede kvinden.
Kilde: jv.dk