Kvickly-kunder advares: Betal ikke kontant!

Kvickly i Ribe ansætter vagter til at passe på kunderne, mens de handler. Tricktyve hærger i stor stil. Politiet advarer imod at betale med dankort og kontanter.
Kvickly i Ribe ansætter vagter til at passe på kunderne, mens de handler.
Kvickly i Ribe ansætter vagter til at passe på kunderne, mens de handler. Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix

Kvickly i Ribe har taget et usædvanligt våben i brug i kampen mod tricktyve, der har hærget butikken det seneste stykke tid.

Et vagtselskab har nemlig fået til opgave at passe på kunderne, mens de handler. Det skriver TV SYD.

- Vi har haft et problem med tricktyveri, primært for de ældre kunder, som har oplevet at få stjålet tasker og pung, siger butikschef Peter Lauritzen til TV SYD.

Butikschefen håber, at tilgangen af vagter i åbningstiden kan have en præventiv effekt i forhold til tyverierne. De sidste par måneder har butikken registreret syv tilfælde, hvor tricktyve har været på spil.

Syd- og Sønderjylland Politi har i 2017 oplevet en stigning i antallet af tricktyverier, fortæller specialkonsulent Christian Østergård fra politikredsen.

Christian Østergård håber, at vagterne kan dæmme op for tyverierne og anbefaler, at kunderne betaler med Mobilepay i stedet for dankort og kontanter.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.