Søndagens indkøbstur blev lidt mere dramatisk end ventet, for en del Albertslund-borgere i Kvickly. Pludselig gik den automatiske brnadalarm, og så måtte både kunder og ansatte evakueres i al hast.
Flere brandbiler kom hurtigt til og gik i gang med at undersøge butikken for brand og røgudvikling. Dog uden at finde noget usædvanlligt.
– Der er vist sket en kortslutningen inde i butikken, som de får styr på nu, men der er ikke brand, lyder det fra Presse-foto.dk’s mand på stedet.
Butikken åbner igen i løbet af søndagen.