Nephews frontfigur Simon Kvamm elsker muligvis sin kone Stine Ellerbæk meget højt. Alligevel vil han ikke dele sine millioner med hende, hvis lykken ikke holder.
Før de to gik op til alteret, indgik de en ægtepagt, som bliver yderst fordelagtig for popmusikeren.
Senest optrådte Kvamm på Orange Scene på årets Roskilde Festival, men musik og komik er ikke alt, han tjener sine penge på.
Sammen med Walkie Talkie Boy ApS har han lagt over 3,5 millioner kroner i aktier og obligationer og 1,7 millioner kroner i likvide midler, skriver eb.dk.
Den 35-årige komiker og musiker blev gift med Stine i maj. Men fire dage før havde Stine Ellerbæk skrevet under på, at hendes kommende mand kunne beholde alt, inklusiv det han fremover tjener, hvis de bliver skilt.
Blandt andet lyder det i ægtepagten, at:
"Fremtidige indbetalinger på pensionerne skal ligeledes være skilsmissesæreje. Og det samme skal indtægterne af særejet samt, hvad der træder i stedet for særejet."
Kun hvis Kvamm dør, får Stine Ellerbæk del i hans mange millioner.