Den er ufarlig, men til gengæld en god slat penge værd.
Måske var det derfor, at en eller flere tyve har stjålet en Kongeboa på 1,60 meter fra Det Grønne Uddannelsescenter i Holstebro. Det er den fjerde slange, skolen får stjålet inden for de seneste år, skriver tv2.dk.
Kongeboaen, der har en værdi på mellem 2.500 og 3.000 kroner, er en kvælerslange, men den stjålne slange er ikke farlig for mennesker. Det betyder dog ikke, at den ikke kan finde på at bide - det er bare ikke giftigt.
Skulle man støde på bæstet, og den bider, skal man vente, til den selv slipper grebet igen, siger lærer på skolen Per Stisen Varnum til tv2.dk.