Ulykken skete onsdag morgen i forbindelse med filmoptagelser ved Vester Vedsted uden for Ribe, oplyser jv.dk.
De nærmere omstændigheder er endnu ikke klare, men i følge flere medier er der tale om en ulykke, hvor en traktor væltede.
To personer er kørt til Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, og der skulle være tale om skuespillerne Kurt Ravn og Bodil Jørgensen.
Filmselskabet bekræfter, at Bodil Jørgensen er kørt på sygehuset, mens man kke kan bekræfte, at Kurt Ravn skulle være kommet til skade. Hendes tilstand kendes ikke.
Hele filmholdet er blevet tilbudt krisehjælp, og der er tale om optagelser til den kommende Far til fire-film.