Begejstrede besøgende beskrev den enorme kunstinstallation som en psykedelisk katedral med korridorer og hvælvinge i regnbuens palette. Selv døbte den engelsk-italienske kunstner Maurice Agis kæmperummet Dreamspace og forkyndte, at det skulle blande »bevægelse, farver og lyd.«

Men selvom det altså duftede af en flimret tur i guds hus, havde ingen forventet den himmmelflugt, som kunstinstallationen drog på 23. juli 2006. En himmelflugt lige lukt i helvede.

På en helt almindelig eftermiddag løftede Dreamspace , der godt og vel fyldte en halv fodboldbane, sig uanmeldt fra en park i den britiske by Durham, og for mange af de entrébetalende gæster blev det en umenneskeligt dyr flyvetur. Enten væltede folk rundt mellem hinanden og de bløde plasticvægge, eller også drattede de ud, mens den ufrivillige varmluftsballon rev sig løs fra reb og teltpløkker.

Først i op mod 15 meters højde blev den oppustelige installation blokeret af en kamera-mast, men da var det allerede for sent. Dreamspace var for længst tippet i luften.

»Jeg så en dame klamre sig fast, inden hun mistede grebet og faldt mod jorden, hvor folk stimlede sammen omkring hende,« forklarede et øjenvidne til BBC i timerne efter uheldet.

Damen klarede ikke faldet, og i alt kostede Dreamspace s ufrivillige himmelflugt to menneskeliv og 13 sårede. Deriblandt flere børn, som besøgte kunstinstallationen med deres forældre.

Mistænkt for sjusk

For Maurice Agis blev tragedien heller ikke omkostningsfri. Den gigantiske svipser stod ham i langt mere end karrieren - den stod ham i en tiltale for manddrab.

I dag møder kunstneren således i retten i Durham, hvor anklagemyndigheden efter 19 måneders efterforskning vil forsøge at putte ham bag tremmer i en betragtelig portion år. Sagen bygger på 30 politibetjentes afhøringer af mere end 700 øjenvidner og Dreamspace -besøgende.

Vidneudsagnene belaster tilsyneladende Maurice Agis, der ifølge anklageskriftet har sjusket med sikkerheden. Til at begynde med mistænkte myndighederne ellers hærværksmænd for at stå bag det pludseligt svævende gigantværk. En nærliggende tanke, da ukendte vandaler en måned tidligere i Liverpool via nattens mulm og mørke flænsede Dreamspace til uigenkendelighed i Liverpool.

Maurice Agis kommenterede hærværket over for lokale medier med følgende bemærkning:

»Der er blevet ofret en masse blod, sved og tårer på dette projekt, så det er frustrerende at se det smadret blot 24 timer efter åbningen.«

Hellere hverdagen

Efterforskningen udelukkede alligevel ganske hurtigt vandal-mistanken. Og dermed sloges Maurice Agis med et facit, der ikke kunne være længere fra hans oprindelige ambition med den spektakulære og offentligt finansierede kunstinstallation. Ikke nok med, at han nu skulle stå til regnskab for ulykken i Durham, hans projekt havde også fejlet i forhold til dets definerede mål. Da Dreamspace fik premiere i København under Kulturby-året i 1996, ønskede den dengang 65-årige kunstner at »befri« folk fra det kaotiske og usammenhængende hverdagsliv i storbyerne. Nu havde han tværtimod plantet kaos og tvivl ...

250.000 besøgende over hele Europa nåede at opleve det oppustelige Dreamspace, inden det mistede jordforbindelsen for snart to år siden. Nu findes kun dets eftermæle. En del positive avisanmeldelser og mange flere katastrofehistorier fra 23. juli 2006 og dagene derpå.

På www.dreamspace-agis.com står den sort/hvide besked i skærende kontrast til kunstnerens farverige ambitioner med projektet:

»Hjemmesiden er midlertidigt lukket. Alle udstillinger er aflyst,« står der at læse.

Men hvem vil også løse billet til en psykedelisk katedral, hvis turen ender i helvede? Ingen kender endnu Maurice Agis destination. Slet ikke ham selv.